Bøger med tegnede opskrifter

Vidste du at man kan købe bøger med tegnede opskrifter?
Det er billedopskrifter og der findes nu 8 bøger med med 35-40 opskrifter i hver.

Det er altid en succes med noget godt til maven. Det giver gode smagsoplevelser og mulighed for at glæde andre ved madlavning og bagning.

Af faglitteratur, er der udgivet og solgt flest kogebøger.  Det har stort set alle været bøger med tekst som informationskilde tilføjet fotos.

Der er altså stor interesse for det, at tilberede spændende spiselige sager i køkkenet.

Bøgerne med tegnede opskrifter er lavet på baggrund af et behov til de mennesker, der har størst styrke ved visuel  tilegnelse af informationer frem for den tekstlige.

Disse bøger med tegnede opskrifter er opbygget med en side, hvor de tegnede ingredienser man skal bruge er listet op. På modsatte side er hele den praktiske udførelse tegnet skridt for skridt. Ved at klikke på bøgerne kan man se eksempler.
Der er en tegnet indholdsfortegnelse og en vejledning til at forstå måling og tid.

Tegningerne er gjort så enkle og entydige som muligt, for at gøre informationen tydelig og klar. Herved får man et hurtigt overblik over processen.

Bøgerne er i A4 format med lamineret forside og bagside. Den er samlet med spiralryg så den kan ligge tilgængeligt under  brug.