Til familien
Tegnede opskrifter med billeder til familien åbner op for at børn kan medinddrages i madlavningen fra der er ganske små.
Som voksne er vi rollemodeller for børnene, så hvis vi bager eller laver mad i hjemmet, vil børnene naturligt vise interesse for at være med.
Børnene får et fint redskab via tegningerne til at “læse” opskrifterne og indgå mere ligeværdigt i aktiviteten.
Jeg har tegnet opskrifter i 30 år. Gennem årene har mine børn haft glæde af deres favoritopskrifter, specielt bageopskrifterne. Et hit var pandekager. Inden læsealderen var de i stand til at finde de ting frem, vi skulle bruge og deltage i selve bagningen. De var glade for at vise hvad de kunne og har ofte taget initiativ til at bage.
Jeg synes at man får rigtig god kvalitets tid med børnene i køkkenet.
Man kan vælge nogle tidspunkter, som passer en selv bedst.
Det kan være i weekenden at man bager eller laver mad. Det kan være at man laver salat sammen og har en let løsning på det øvrig, f.eks. mad fra dagen før, eller en købeløsning. Man kan have langstidshævet dej i køleskabet, som skal laves til flutes eller pizza.
Det er også hyggeligt at have børnene med som ”køkkenskriver” dvs. at barnet bare kikker på og snakker. Det lærer de meget ved.
Vigtigst af alt er, at man selv har lyst til at lave mad sammen med børn.
Børn kan blive en del af madlavningen fra den dag, hvor de kan sidde i en høj stol ved køkkenbordet. Imens de voksne står og hakker og snitter, kan de hyggesnakke med barnet og give dem smagsprøver af grøntsager, frugt eller andre ting som skal bruges i dagens ret.
Når barnet selv vil hakke og snitte i 2-3 års alderen, kan man vise dem hvordan og lade dem prøve. Vær glad for at de vil være med og lad dem skære, så godt de kan. Accepter at det ikke er ensartet og ros barnet for indsatsen. Opfordrer dem til at være med ved oprydningen. Hvis barnet ikke vil være med midt i forløbet, skal det have lov at slippe og man kan rose barnet ved at sige tak for hjælpen. Deres energi er brugt.
Når barnet bliver 4-6 år, vil de fortsat gerne være med i køkkenet. Nu kan der indarbejdes arbejdsrutiner, der passer til familien. Vælg små lette delopgaver, som er overskuelige for barnet, så det kan fuldføre den og opleve succes. ”se jeg ku` godt” Hvis barnet har valgt en for stor opgave, kan man spørge dem, om man må hjælpe dem. Så er det barnet der giver lov og det ender med at blive en fællessucces.
Husk at børn er forskellige. Nogen vil elske at være med i køkkenet og andre vil altid hellere noget andet. Én ting er sikkert. Hvis barnet har oplevet en god og accepterende stemning i køkkenet sammen med sine forældre som lille, vil det senere i livet kaste sig ud i madlavning med glæde. Særligt når de flytter hjemmefra